Retningslinier for efteruddannelse/kompetenceudvikling og ekspertbedømmelse i Medicinsk Fysik i Danmark |
Udgivet af DSMF's bestyrelse og bedømmelsesudvalg, revideret december 1999
| Definition | |
| CPD er et kontinuerligt planlagt efteruddannelsessystem, der tjener til at vedligeholde, udvikle eller øge hospitalsfysikernes viden og færdigheder samt professionelle adfærd gennem hele arbejdslivet, nødvendigt for at fungere som specialist på det videnskabelige, tekniske, kliniske og almene område. | |
Formål |
|
| - | at tydeliggøre værdien og behovet for CPD overfor hospitalsfysikerne og deres arbejdsgivere, |
| - | at være rådgivende overfor hospitalsfysikerne i deres formulering af uddannelsesmæssige behov for at styrke deres præstationer og udvikle deres karriere, |
| - | at etablere et pointsystem, som giver en formel anerkendelse af deres CPD-aktiviteter og derved demonstrere deres forpligtelse overfor faget og deres arbejdsgiver, |
- |
at fremme den højeste professionelle standard for Dansk Selskab for Medicinsk Fysiks medlemmer. |
Fordelene ved CPD |
|
| - | Fordelene ved CPD tilfalder både den enkelte medarbejder og dennes arbejdsgiver. Disse fordele vil være størst, når kontinuert efteruddannelse er en integreret del af arbejdsgiverens personalepolitik, |
| - | uddannede hospitalsfysikere repræsenterer en ressource, hvori der allerede er gjort store investeringer. Hvis de ikke skal blive til en værdiforringelse for arbejdsgiveren må deres kompetencer og kundskaber holdes på et maksimum, |
| - | forøget konkurrence og risiko for retssager betyder, at fejl begået af hospitalsfysikere pga. manglende efteruddannelse kan blive katastrofale. Kontinuerlig efteruddannelse er arbejdsgiverens bedste forsvar mod anklager om forsømmelighed i tilfælde af uheld eller fejlbehandling, |
| - | arbejdsgiveren vil have medicinsk-fysiske/strålefysiske afdelinger, hvor medarbejderne har en høj faglig moral og kvalitetsbevidsthed samt en op til dato viden og fleksibilitet til at takle nye krav med sikkerhed og effektivitet, |
| - | større tilfredshedfor hospitalsfysikeren i udførelse af højt kvalificeret arbejde på internationalt niveau og med størst mulig professionalisme og effektivitet, der giver jobtryghed og et struktureret karriereforløb. |
| Dokumentation og registrering | |
| Systemet er baseret på selvrapportering, hvor den enkelte én gang årligt indsender en opgørelse på særskilt skema vedlagt nødvendig dokumentation indtil 31. januar til bedømmelsesudvalget. Dette vil herefter fastlægge det opnåede antal point og returnere dette inden 1. april sammen med et nyt skema for det pågældende år. En pointsum på 250 skal opnås over en femårig periode og vil udløse, at den pågældende får udstedt et certifikat. Er ekspertbedømmelse opnået følges tidsperioderne for dette forløb. Der kan ikke overføres point til den efterfølgende periode, men der kan gives forlængelse af femårsperioden ved ikke arbejdsrelateret orlov. | |
Pointangivelse i CPD-systemet |
| Hovedprincippet er, at man får 1 point for hver times effektiv/aktiv efteruddannelse. Det samlede antal point opgøres over en femårig periode, således at 250 timers efteruddannelse = 250 point kvalificerer til et CPD certifikat, og det skal således tilstræbes, at man har mindst 50 timers efteruddannelse pr. år, hvoraf de 30 timer skal være dokumenteret og 20 timer kan være selvstudium. Af praktiske grunde deles aktiviteterne op i tre kategorier, hvoraf kategori 1 og kategori 2 skal dokumenteres. | |||
Kategori 1: Faglige præsentationer m.m. |
|||
| Foredrag/posters ved internationale konferencer/workshops | 3 point/præsentation | ||
| Foredrag/posters ved nationale faglige møder | 2 point/præsentation | ||
| Første-forfatter på artikel/bogkapitel (peer review) | 5-20 point/stk. | ||
| Medforfatter på artikel/bogkapitel (peer review) | 2-4 point/stk. | ||
| Forfatter på faglig artikel | 2 point/stk. | ||
| Undervisning: | Internationalt (sommerskole etc.) | 2 point/præsentation | |
| Nationalt (møder/kurser/efteruddannelse) | 1 point/præsentation | ||
| Internt (AC personalegrupper) | 1 point for første præsentation, | ||
| ½ point pr. efterfølgende præs. | |||
| Implementering af nye teknologier/procedurer | max. 10 point pr. år | ||
Kategori 2: Deltagelse i kongresser/møder m.m. |
|||
| Som hovedregel gælder følgende pointgivning | ½ point/time faglig aktivitet | ||
| Nationale/internationale kurser | 1 point/time | ||
| Referee for internationale tidsskrifter | 1 point/review | ||
| Deltagelse i internationale faglige arbejdsgrupper | 2 point/mødedag | ||
| Deltagelse i nationale faglige arbejdsgrupper | 1 point/mødedag | ||
| Studieophold | 10 point/uge (vejledende) | ||
| max. 20 point/år | |||
| Kategori 3: Selvstudium m.m. | |||
| Læsning af artikler/bøger giver generelt ½ point/time på basis af referenceliste. Brug af internationale pointsystemer efter individuel vurdering. Til denne kategori hører også deltagelse i lokale møder og kurser, der ikke ligger inden for den pågældendes ekspertområde. Også her gives generelt ½ point/time. | |||
Retningslinier for ekspertbedømmelse |
| Enhver der er godkendt som uddannet eller erfaren hospitalsfysiker i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 122 af 20. juli 1995, og som yderligere har 2-5 års erfaring, f.eks. dokumenteret ved deltagelse i DSMF's CPD-program, kan anmode om en ekspertbedømmelse af DSMF's bedømmelsesudvalg (DSMF's love §8, stk.2). Den pågældende har efter godkendt bedømmelse ret til at kalde sig medicinsk-fysisk ekspert i det pågældende specialområde. | ||
| En ekspert skal ikke blot kunne arbejde selvstændigt, men også besidde et overblik til at kunne være vejleder overfor fagkollegaer og overfor andre personalegrupper i faglige spørgsmål indenfor ekspertområdet. | ||
| Som hovedregel benyttes således CPD-systemets point (cp = credit points) som grundlag for vurderingen. Godkendelse som ekspert kræver, at ansøgeren over en femårig periode opfylder CPD-systemets kriterier om en samlet pointsum på minimum 250 cp. De opnåede point skal være nogenlunde ligeligt fordelt mellem de tre kategorier i CPD-systemet og samtidig fordelt således, at ansøgeren herved dokumenterer en tilstrækkelig faglig bredde inden for grenspecialet. Følgende emneområder bør være tilstrækkeligt dækket: | ||
| - | Kendskab til væsentlige behandlings- og diagnostiske procedurer inden for grenspecialet | |
| - | Udgivne interne og eksterne publikationer | |
| - | Deltagelse i interne og eksterne kurser, møder og kongresser | |
| - | Deltagelse i projekter på afdelingen | |
| - | Bidraget med indlæg ved afholdte kurser og kongresser | |
| - | Undervisning og deltagelse i planlægning af kurser og kongresser | |
| Der kan være situationer hvor ovenstående procedurer ikke kan anvendes direkte, f.eks. hvis ansøgeren ikke har været tilmeldt CPD-systemet i en fuld periode på fem år. I denne situation skal ansøgeren indlevere et CV dækkende perioden indtil ansøgerens indtræden i CPD-systemet. CV'et pointsættes, om muligt efter CPD-systemets retningslinier. Det samlede antal point (CV plus CPD) skal ækvivalere mindst 50 cp pr. år i en periode svarende til 2-5 års professionelt virke efter godkendelse som uddannet eller erfaren hospitalsfysiker. | ||
| Det skal understreges, at ekspertbedømmelsen fremover vil indgå i bedømmelsen til besættelse af cheffysikerstillinger. Retningslinierne skal løbende tilpasses EFOMP's anbefalinger (Policy Statement 10, draft version 20. juli 1999). Bedømmelsen skal vurderes hvert femte år og 250 cp (eller ækvivalent) vil kræves for den pågældende periode. Ved orlov og nedsat arbejdstid skal bedømmelsesudvalget vurdere om perioden kan forskydes. Der udstedes certifikat med gyldighedsperiode, og der sker indberetning til Sundhedsstyrelsen og arbejdsgiveren fra bedømmelsesudvalget. | ||