Dansk Selskab for Medicinsk Fysik
Legatfundats
§ 1 Fondens navn
Fonden til fremme for medicinsk fysik i Danmark
§ 2 Fondens formål er at yde
støtte til fremme af fysikkens anvendelse i sygdomsbekæmpelse.
§ 3 Fondens midler tilvejebringes
gennem gaver.
§ 4 Fondsbestyrelsen er den til
enhver tid værende bestyrelse af Dansk Selskab for Medicinsk Fysik.
§ 5 Det påhviler fondsbestyrelsen
af drage omsorg for, at fondens kapital sikres og anbringes med rimelig
hensyntagen til værdiernes bevarelse og forrentning. Det daglige ansvar ligger
hos Dansk Selskab for Medicinsk Fysiks kasserer.
§ 6 Fonden kan yde støtte til
såvel personer som foreninger samt projekter støttet af eller iværksat af Dansk
Selskab for Medicinsk Fysik.
Støtte til personer under uddannelse
vil normalt ikke forekomme.
Finder fondsbestyrelsen økonomiske
muligheder herfor, kan den uddele en pris til en person eller forening, som har
medvirket til at støtte fondens formål (§ 2).
§ 7 Bestyrelsens beslutninger
træffes ved simpel stemmeflerhed. Bestyrelsen fastsætter selv en
forretningsorden. Det påhviler bestyrelsen af føre en protokol for fonden. I
denne protokol indføres nærværende fundats og oplysning om, hvem der har oppebåret
fondsmidler samt i øvrigt alle oplysninger, der måtte være af interesse for
fonden.
Sædvanlige
administrationsudgifter, herunder bestyrelsesmedlemmers eventuelle udgifter i
forbindelse med fondens administration, afholdes af fondens midler.
Bestyrelsen
kan ikke vedlægges et honorar for sit arbejde.
§ 8 Under punktet "Forelæggelse
af regnskab" redegøres der hvert år på Dansk Selskab for Medicinsk Fysiks
generalforsamling for fondsbestyrelsens dispositioner.
§ 9 Uddelinger fra fonden kan
ikke gøres til genstand for rettergang, men afgøres endeligt af fondsbestyrelsen.
Legatportioner
tilkommer legatnyderen som særeje og kan ikke være genstand for overdragelse
eller pantsætning eller nogen form for kreditorfølgning.
§ 10 I tilfælde af opløsning af
Dansk Selskab for Medicinsk Fysik anvendes fondens midler til forskning
indenfor medicinsk fysik.
§ 11 Ændring af disse vedtægter kan
ske på Dansk Selskab for Medicinsk Fysiks generalforsamling efter samme
regler som ændring af Dansk Selskab for Medicinsk Fysiks vedtægter.
Revision af 17. marts 2001