Bestyrelsens beretning for 2003

 

I året, der er gået siden sidste generalforsamling er antallet af ordinære medlemmer i DSMF steget med 10 personer (13 nye, 3 som afgået), svarende til ca. lige mange procent, hvilket jo er glædeligt, specielt med tanke på at en stor del af de nye medlemmer kommer fra områderne nuklearmedicin og diagnostisk radiologi; helt på linje med DSMF’s ambition om at forstærke den medicinske fysik i Danmark og samle kræfterne indenfor de tre grenspecialerne.

Bestyrelsen har i løbet af året afholdt 4 møder – referat fra disse findes under medlemssiderne på DSMF’s hjemmeside.

Det afholdes for andet år i træk DSFM symposium. Symposiet 2003 blev en succes i flere henseender med over 80 tilmeldte medicinske fysiker fra hele Danmark og med god repræsentation fra alle de tre grenspecialer. Det er af den grund naturligt igen i år at satse på et DSFM symposium og ud fra antallet af tilmeldinger at dømme er interessen for den slags fælles arrangementer fortsat stort.

Der blev i oktober 2003 afholdt det traditionelle Åbent hus arrangement denne gang i Ålborg med over 100 deltagere.

Det af DSMF nedsatte dosimetriudvalg har haft en langsom startperiode men gruppen for ionisationskammere er kommet i gang og har afholdt et møde.

Det er nu snart 10 år sedan sundhedsstyrelsen udgav sin ”Vejledning om uddannelse af hospitalsfysikere”. DSMF har i den forbindelse kontaktet sundhedsstyrelsen for at initiere en revision af vejledningen. Det findes en række gode grunde til dette, frem for alt at EFOMP under tiden har udarbejdet et policy statement om ”Training of the Medical Physics Expert” samt de nye direktiver som antoges af EU i 1997, hvor Medical Physics Expert også omtales. En revision af vejledningen kunne også være et forsigtigt forsøg på også at diskutere en officiel godkendelse af Ekspertniveauet i Danmark.

Bestyrelsen har tidligere definieret det som sin opgave at få etableret strukturerede uddannelser for øvrige faggrupper indenfor fagområdet medicinsk fysik. En første udgave af et uddannelsesforslag for radiografer indenfor radioterapi har været rundsendt, og forslag til ændringer og kompleteringer er indløbet, og en ny revideret udgave er under udarbejdelse. Opgaven er dog vanskelig og mange radiografer arbejder delvist med arbejdsområder, som dækkes ind af den etablerede stråleterapiuddannelsen for sygeplejersker.

Bland vore nordiske kolleger er eksistensen af NACP gennem en tid blevet diskuteret. Nordic Association for Clinical Physics etableredes i 1962 og var gennem en række år en vital og vigtig organisation indenfor vores felt bl.a. med forskellige publicerede rekommandationer. Efter NACP’s generalforsamling i 1992 har der ikke været afholdt nogen møder, og NACP er derfor af mange blevet erklæret død. På initiativ fra enkelte personer i alle de nordiske lande, er NACP nu på vej til at blive genetableret, denne gang som en paraplyorganisation, eller samarbejdsorganisation, for de Nordiske nationale organisationer og selskaber, deriblandt DSMF. Som paraplyorganisation skulle NACP kunne drive emner af fælles interesse, f.eks om uddannelse og CPD systemer. NACP har en præliminær bestyrelse, hvor Jørgen Petersen er DSMF’s repræsentant. Det ”nye” NACP planlægger sin første ordinære generalforsamling i forbindelse med radioonkologikonferensen i Bergen, Norge, i juni dette år.

Blandt andre nordiske initiativer kan nævnes dels projektet om at etablere terapi med lette ioner, som planlægges på Karolinska Sjukhuset, Stockholm og den svenske, nationale gruppe for etablering af protonterapi i Uppsala. I protongruppens møder har DSMF været inviteret som observatør, sammen med repræsentanter fra de andre nordiske lande.

 

Bestyrelsens beretning fra fonden

 

I det forløbne år har fonden modtaget en ansøgning om støtte til deltagelse i kursus i Monte Carlo teknik som del i et PhD projekt. Bestyrelsen besluttede at støtte ansøgningen med 12.000 kr.

De tidligere års diskussion om DSMF prisen blev på sædvanlig måde også diskuteret i 2003. Der er endnu ikke sket en prisuddeling, men bestyrelsen har udarbejdet nye, og måske mere realistiske, retningslinjer for hvordan prisen skal deles ud. Bestyrelsen er derfor, som tidligere år, fortsat optimistiske om at en prisuddeling kan ske i det kommende år.

 

København, den 31. marts 2004

 

Håkan Nyström,

Formand for Dansk Selskab for Medicinsk Fysik