Beretning fra formanden for uddannelsesrådet ved generalforsamlingen 2003

 

 

Der er nu tilmeldt 20 fysikere inden for det onkologiske grenspeciale

To heraf er helt nytilmeldte, og der er en del flere på vej.

 

Der er tilmeldt 5 fysikere inden for det radiologiske grenspeciale

Én heraf er nytilmeldt

 

Der er tilmeldt 7 fysikere inden for det nuklearmedicinske grenspeciale.

Én heraf er nytilmeldt

 

Af ovenstående har én inden for det onkologiske område og én inden for det radiologiske område afleveret den endelige statusrapport med projekt til bedømmelse til uddannelsesrådets årlige møde.

Mødet har endnu ikke fundet sted.

 

I løbet af året er to fysikere inden for det onkologiske grenspeciale blevet godkendt af Sundhedsstyrelsen og endnu en er på vej.

 

De mange fysikere under uddannelse har nødvendiggjort en stramning med hensyn til indsendelse af rapporter. Det vil i højere grad blive krævet at statusrapporterne følger standardskemaerne.

 

På det kommende møde vil uddannelsesrådet skulle tage stilling til hvordan rådet mener uddannelse af fysikere, der ikke er ansat på en i vejledningen godkendt afdeling, kan modtage en tilfredsstillende uddannelse og om listen over godkendte afdelinger bør revideres. Vores forslag vil blive sendt til Sundhedsstyrelsen og de har lovet at tage stilling til om de kan acceptere forslaget.

 

2002 blev DSMF’s efteruddannelseskursus på grund af flere uheldige omstændigheder lagt sammen med DSO mødet i Middelfart i april.

 

Bestyrelsen foreslog, at man lavede et mere ambitiøst tre-fløjet kursus, og det er dette forslag, der har resulteret i symposiet i Dalum. Uddannelsesudvalget er for lille til selv at klare denne opgave og derfor er der blevet nedsat et symposieudvalg bestående af 3 x 2 medlemmer. Uddannelsesudvalget har stillet med alle tre århusianske medlemmer til denne opgave. Efter symposiet vil der blive foretaget en evaluering af kurset blandt deltagerne, og det er planen at symposieudvalget vil sammenfatte evalueringerne og udvalgets erfaringer, så der kan tages en beslutning om symposiets fremtid.

 

Henriette Honoré