Odense, den 19. marts 2003





Referat fra ordinær generalforsamling i DSMF

fredag den 14. marts 2003 kl. 20.00 på Dalum Landbrugsskole



Referent: Hans Lynggaard Riis

Dagsorden:







ad 1. Valg af dirigent

Bestyrelsen foreslog Harald Spejlborg som dirigent. Der var ingen indvendinger, og kandidaten modtog valget. Dirigenten startede med at konstatere, at generalforsamlingen var lovligt varslet.

ad 2. Godkendelse af dagsorden

Der var ingen indvendinger mod dagsordenen.





ad 3. Bestyrelsens årsberetning

Jesper Carl aflagde bestyrelsens årsberetning. Der henvises til bilag.



ad 4. Beretning fra fonden

Jesper Carl oplyste, at der ingen ansøgninger var indkommet, og at der heller ikke var sket udbetalinger til DSMF prisen.

ad 5. Forelæggelse af det reviderede regnskab for det forløbne regnskabsår

Kassereren fremlagde det reviderede regnskab for 2002. Regnskabet var udsendt i forbindelse med indkaldelsen til generalforsamlingen. Regnskabet blev godkendt.



ad 6. Budget for det løbende regnskabsår, herunder fastlæggelse af kontingenter

Kassereren fremlagde budgettet for 2003. Budgettet byggede på følgende kontingenter:

Ordinært medlemskab kr. 200,-

Ekstraordinært medlemskab kr. 50,-

Firmamedlemskab kr. 3.500,-

Kontingentet for ordinære og ekstraordinære medlemmer fastholdes på 2002 niveauet, mens kontingentet for firmamedlemmer foreslås hævet fra kr. 2.000,- i 2002 til kr. 3.500,- i 2003. Stigningen i kontingentet for firmamedlemmerne er fastsat således, at udgifter i forbindelse med det årlige Åbent Hus arrangement er dækket. Herved undgår arrangøren af Åbent Hus arrangementet årligt at skulle bede om sponsorstøtte til afholdelse af arrangementet.

Det blev fremhævet, at Åbent Hus arrangementet hovedsageligt er et onkologisk arrangement. De to øvrige grenspecialer, nuklearmedicin og diagnostisk røntgen, kan derved ikke umiddelbart forvente at få økonomisk støtte til et tilsvarende arrangement i 2003. Hvis de to øvrige grenspecialer måtte ønske støtte til arrangementer, hører bestyrelsen gerne herom og indarbejder det i budgettet for 2004. Budgettet for 2003 blev godkendt uden ændringer.

ad 7. Beretning fra Det faglige Bedømmelsesudvalg

Der henvises til bilag.





ad 8. Beretning fra de delegerede i EFOMP og IOMP

EFOMP: Der henvises til bilag.

IOMP: Intet at berette. Niels Ulsø gennemgik tilblivelsen af IOMP.



ad 9. Beretning fra Uddannelsesrådet

Der henvises til bilag.



ad 10. Oplæg til strukturer for et Dosimetriudvalg

Carsten Brink gennemgik strukturer for et Dosimetriudvalg. Der henvises til skrivelse udsendt i forbindelse med indkaldelse til generalforsamlingen.

ad 11. Forslag om ændring af DSMF's love

Der er udsendt forslag om lovændring angående udvidelse af bestyrelsen samt indførelsen af et dosimetriudvalg. Lovforslagene fremgår af skrivelse udsendt i forbindelse med indkaldelse til generalforsamlingen. Lovforslaget blev godkendt af generalforsamlingen.



ad 12. Valg af formand for DSMF

Håkan Nyström, Onkologi blev valgt til formand.

Der var ingen øvrige kandidater.



ad 13. Valg af bestyrelsesmedlemmer

Følgende bestyrelsesmedlemmer blev valgt:

Jørgen B. Petersen, Onkologi

Johnny W. Hansen, Onkologi

Flemming Kjær-Kristoffersen, Onkologi

Hans Lynggaard Riis, Onkologi

Erik Andersen, Radiologi

Theis Bacher, Nuklear medicin

Der var ingen øvrige kandidater opstillet.



ad 14. Valg af medlemmer til Dosimetriudvalget

Følgende medlemmer blev valgt til Dosimetriudvalget:

Carsten Brink, Onkologi

Søren Holm, Nuklearmedicin

Jolanta Hansen, Radiologi

Der var ingen øvrige kandidater opstillet.





ad 15. Valg af to revisorer og en revisorsuppleant

Følgende revisorer blev valgt:

Kjeld J. Olsen, Onkologi (revisor)

Knud Aage Werenberg, Onkologi (revisor)

Finn Laursen, Onkologi (suppleant)

Der var ingen øvrige kandidater opstillet.



ad 16. Valg af delegerede til EFOMP og IOMP

Følgende EFOMP delegerede blev valgt:

Erik Andersen, Radiologi

Søren Holm, Nuklearmedicin

Der var ingen øvrige kandidater opstillet.



Følgende IOMP delegerede blev valgt:

Niels Ulsø, Onkologi

Der var ingen øvrige kandidater opstillet.



ad 17. Eventuelt

Intet.

Mødet sluttede klokken 22.20.