Uddannelsesrådets beretning 2000 afgivet ved ordinær generalforsamling i Århus

  

Der er pt. 15 hospitalsfysikere under uddannelse. De 15 fordeler således sig på grenspecialerne:
   
Stråleterapi: 12
Diagnostisk radiologi: 2
Nuklearmedicin: 1
   
Der er i perioden modtaget 13 statusrapporter/uddannelsesplaner. Ingen af disse er afsluttende statusrapporter. Der er fortsat en stærk overrepræsentation af hospitalsfysikere indenfor stråleterapi. De nye bekendtgørelser på det diagnostiske og nuklear medicinske områder har givet en forøget interesse for hospitalsfysiker uddannelsen indenfor disse områder. Der forventes følgelig et stigende antal indenfor disse specialer. Tilsvarende forventes kapacitetsudvidelsen indenfor stråleterapien at udløse et antal nye stillinger.
  
Uddannelsesrådet har i den forgangne periode kun afholdt et møde. Dette møde var dedikeret til etablering af en studievejledning. Begrundet i dels vanskeligheder med fortolkningen af uddannelsesvejledningen, herunder indhold og det afsluttende projekt, og dels ønsket om en standardisering af uddannelsesplaner og statusrapporter af hensyn til uddannelsesrådets arbejde. Der er udarbejdet et udkast til en studievejledning og statusrapporter. Studievejledning er baseret på et fælles uddannelsesår for de tre specialer med en efterfølgende grenspecialisering i de to følgende år. Studieplanen indeholder emnekatalog og uddannelsesplaner for de tre grenspecialer. Udkastet vil være tilgængelig på DSMF web-side indenfor kort tid. Uddannelsesrådet vil stærkt opfordre til at udkastet kommenteres så en endelig version kan udarbejdes så hurtigt så muligt. Med den endelig version skal den aktuelle studieplan downloades fra web-siden, udfyldes og indsendes til uddannelsesrådet ved påbegyndelsen af et uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen udfyldes kummulativt som uddannelsen skrider frem, udskrives og indsendes som statusrapport efter hvert afsluttet uddannelsesår. Uddannelsesrådet vil fortsat arbejde på en revision af uddannelsesvejledningen. Der eksisterer på nuværende tidspunkt et emne katalog for det videre arbejde.
   
Uddannelserådet afholdt kursus i Moderne billeddiagnostiske metoder til targetdefinition på Statens Institut for Strålehygiejne den 24-25 marts 2000. Der var tilsyneladende tilfredshed med kurset fra deltagernes side, specielt blev foredragsholderne rost. Næste kursus er fastlagt til den 16-17 marts 2001 emnet er endnu ikke fastlagt, men vil blive annonceret på web-siden. Der blev på dette års kursus rejst et ønske om at kurserne blev ændrede til internatkursus, så deltagerne har mulighed for socialt/fagligt samvær under kurset. Uddannelsesrådet har undersøgt mulighederne og det mest realistiske er indlogering på f.eks. højskole med enkeltværelser og forplejning. Et overslag viser at det vil være muligt at afvikle kurset inkl. ophold og forplejning indenfor et beløb på ca. 2000,- kr. Ulemperne vil være dels at standarden for overnatning formodentlig vil være af knap hotelkvalitet og dels at kurset formodentlig må afvikles lør-søn istedet for fre-lør som nu. Lør-søn løsningen vil dog give mere tid for socialt samvær lørdag aften.
    
     
Jesper Carl,
Formand for uddannelsesrådet under DSMF

Tilbage til referater