Beretning fra delegerede til EFOMP/IOMP Afgivet ved ordinær generalforsamling i Århus lørdag den 8. april 2000 |
| EFOMP møde i Patras, 4. september 1999. | |
| Mødet blev holdt på en enkelt dag. Der var møde i rækkefølge i: | |
| - den videnskabelige komité | |
| - ETP | |
| - Council | |
| Der skal gøres opmærksom på følgende: | |
| 1) | Der blev meget kraftigt efterlyst lister over eksperter fra forskellige lande. Dette passer ind med arbejdet i CPD-gruppen til ekspertbedømmelse. |
| 2) | Der var lang diskussion om status for Physica Medica. En gruppe herunder især den afgående formand, F.Nusslin og A. DelGuerra fra Italien (formand for den videnskabelige komité) ønskede at promovere det endnu mere, så det blev EFOMP's officielle tidsskrift, og at alle medlemmer af EFOMP skulle have abonnement. Fra engelsk side blev der protesteret, fordi det vil genere Physics in Medicine and Biology kraftigt. Det blev fra andre sider heriblandt DK fremhævet, at man ikke kunne drøfte sagen, før man havde overblik over de økonomiske konsekvenser. Det endte med, at sagen blev udskudt, til der var flere oplysninger. |
| 3) | Der deltog også repræsentanter for IOMP, IFMBE og EMERALD-projektet. Dette har lavet uddannelsesmateriale inklusive billeder på CD for medicinsk fysik svarende til et MSc kursus samt forslag til praktiske øvelser. |
| 4) | Der forsøges arrangeret Sommerskole i Budapest, men på grund af forsinkelse i afgørelse om støtte fra EU er et arrangement i 2000 ikke mulig. |
| 5) | Der er skabt et system for europæiske fysikere i stil med europæiske ingeniører. |
| 6) | Der arbejdes med planer om, at det nuværende system, hvor EFOMP sponsorerer en europæisk kongres hvert tredje år, skal ændres til at være hvert andet år. Den næste kongres vil blive i Belfast i september, 2001. |
| 7) | EFOMP arrangerer en workshop i forbindelse med European Congress of Radiology, der afholdes hvert år. I år 2000 er temaet "Dose Reduction and Image Quality". |
| 8) | EFOMP vil etablere tættere kontakt med EU og vil oprette en særlig komite til dette. |
| Herlev, april 2000 | |
| Kjeld Olsen | |
| Delegeret til EFOMP/IOMP |