Referat fra ordinær generalforsamling i Vejle, lørdag den 8. maj 1999 |
Dagsorden: |
|
| 1. | Valg af dirigent |
| 2. | Godkendelse af dagsorden |
| 3. | Bestyrelsens årsberetning samt beretning fra fonden |
| 4. | Forelæggelse af det reviderede regnskab for det forløbne regnskabsår |
| 5. | Budget for det løbende regnskabsår, herunder fastlæggelse af kontingent |
| 6. | Beretning for uddannelsesrådet |
| 7. | Beretning fra det faglige bedømmelsesudvalg samt CPD-udvalget |
8. |
Beretning fra de delegerede til EFOMP og IOMP |
| 9. | Bestyrelsens forslag til lovændring |
| 10. | Valg af formand |
| 11. | Valg af bestyrelsesmedlemmer |
| 12. | Valg af to revisorer og revisorsuppleant |
| 13. | Valg af delegerede til EFOMP og IOMP |
| 14. | Forslag til nedsættelse af udvalg til revision af uddannelsesvejledningen |
| 15. | Forslag til nedsættelse af udvalg til udarbejdelse af fælles uddannelsesretningslinier for personalegrupperne mouldassistenter, radiografer, dosisplanlæggere, dosimetrister, elektronikteknikere m.v. |
| 16. | Eventuelt |
| ad 1. | Valg af dirigent |
| Knud Aage bød velkommen til generalforsamlingens ca. 30 deltagere, og han foreslog på bestyrelsens vegne Harald Spejlborg som dirigent. Han modtog valget. | |
| ad 2. | Godkendelse af dagsorden |
| Dagsordenen blev godkendt. | |
| ad 3. | Bestyrelsens årsberetning samt beretning fra fonden |
| Formanden fra DSMF, Jesper Carl, orienterede om bestyrelsens arbejde det forgangne år. Læs. | |
| Niels Ulsø pointerede vigtigheden af at DSOs acceleratorudvalg fortsatte sit arbejde. Udvalgets arbejdsopgaver er at samle trådene og holde sig ajour med de forskellige tiltag, der kommer fra f.eks. Sundhedsstyrelsen omkring kræftbehandling. | |
| ad 4. | Forelæggelse af det reviderede regnskab for det forløbne regnskabsår |
| Formanden for DSMF, Jesper Carl fremlagde regnskabet i kassererens fravær. Regnskabet var omdelt sammen med indkaldelsen, og der var ingen kommentarer. Regnskabet var herefter godkendt. | |
| ad 5. | Budget for det løbende regnskabsår, herunder fastlæggelse af kontingent |
| Bestyrelsen foreslog uændret kontingent. Det betyder, at ordinære medlemmer betaler 100,- kr., ekstraordinære medlemmer betaler 50,- kr. og firmamedlemmer betaler 1.000,- kr. Det blev bemærket, at der i det kommende budget for DSMF er kalkuleret med et underskud på 3.500,- kr. Bestyrelsen opfordrede medlemmerne til at være mere omhyggelige med at betale kontingenterne. Der er en del skyldnere fra både sidste og forrige år, hvilket vil give en ekstraindtægt, såfremt de bliver betalt. Budgettet blev herefter godkendt. | |
| ad 6. | Beretning for uddannelsesrådet |
| Formanden for Uddannelsesrådet, Jesper Carl, orienterede om rådets aktiviteter. Læs. | |
| ad 7. | Beretning fra det faglige bedømmelsesudvalg samt CPD-udvalget |
| Jessen orienterede om udvalgets arbejde. Læs. | |
| Mogens Hjelm-Hansen påpegede efterfølgende, at det ville være rimeligt hvis en ekspertgodkendelse blev efterfulgt af en offentliggørelse i Nyhedsbrevet og/eller på DSMF hjemmeside. | |
| ad 8. | Beretning fra de delegerede til EFOMP og IOMP |
| Jessen orienterede om EFOMP. Læs. | |
| Kjeld Olsen og Jessen, i sin egenskab af past president, havde deltaget i mødet i Brügge. Der er udkommet referater fra dette møde, og de kan rekvireres hos sekretæren. | |
| Niels Ulsø orienterede om IOMPs aktiviteter. Ulsø havde deltaget i IOMP-mødet i Nice i 1997. Der er ikke den store aktivitet. IOMPs deltagelse i paraplyorganisationen IUPESM blev diskuteret. Den eneste aktivitet er stort set kun de fælles møder, der afholdes hver 3 år. Det eneste emne der kunne være af interesse for Danmark, var et projekt som involverede et samarbejde mellem 2 lande. Et udviklet land og et såkaldt U-land. Et sådant samarbejde kunne eventuelt indebære en udveksling af fysiker. | |
| ad 9. | Bestyrelsens forslag til lovændring |
| På generalforsamlingen sidste år, blev bestyrelsens lovforslag om en ankemulighed af Uddannelsesrådets beslutninger forkastet. Bestyrelsen fremsatte derfor i år et nyt forslag. | |
| - Det drejer sig om en tilføjelse til §7 Udannelsesrådet: §7.5 Afgørelser truffet af Uddannelsesrådet kan ankes ved henvendelse til bestyrelsen, som derefter udpeger et uvildigt udvalg til behandling af klagen. | |
| - Det drejer sig om en tilføjelse til §8 Det faglige Bedømmelsesudvalg: §8.4 Afgørelser truffet af Det Faglige Bedømmelseudvalg kan ankes ved henvendelse til bestyrelsen, som derefter udpeger et uvildigt udvalg til behandling af klagen. | |
| Efterfølgende blev det pointeret, at det stadig er Uddannelsesrådet, som indstiller til Sundhedsstyrelsen, men kan nu støtte sig til det nye udvalgs udtalelse. | |
| Den nye formulering blev godkendt, og kan læses i Selskabets Love. | |
| ad 10. | Valg af formand |
| Jesper Carl blev opfordret til at fortsætte som formand, hvilket han accepterede. | |
| ad 11. | Valg af bestyrelsesmedlemmer |
| Jens Juul og Knud Aage Werenberg oplyste, at de ikke var villige til at genopstille. Som afløser for Jens Juul blev Jørgen Pedersen foreslået, og som afløser for Knud Aage Werenberg blev Hans Lynggaard Riis foreslået. Der var ikke andre kandidater, og de blev herefter valgt. | |
| Bestyrelsen konstituerer sig senere. | |
| ad 12. | Valg af to revisorer og revisorsuppleant |
| De nuværende revisorer Kjeld Olsen og Finn Laursen var ikke til stede, men da de ikke havde tilkendegivet, at de ikke ønskede genvalg, mente generalforsamlingen at det var i orden at genvælge dem. Knud Aage Werenberg blev valgt som revisorsuppleant. | |
| ad 13. | Valg af delegerede til EFOMP og IOMP |
| Kjeld Olsen blev genvalgt som EFOMP-repræsentant og Niels Ulsø blev genvalgt som IOMP-repræsentant. | |
| ad 14. | Forslag til nedsættelse af udvalg til revision af uddannelsesvejledningen |
| Jesper Carl orienterede om baggrunden for at nedsætte udvalget. Der henvises her til formandens beretning samt Nybedsbrev nr. 5 fra april 1999. | |
| Uddannelsesrådet vil gerne påtage sig denne opgave, men ønsker at supplere med en nyuddannet. I det kommende arbejde vil man forsøge at få en dialog i gang med Sundhedsstyrelsen, om en revision af uddannelsevejledningen, og man vil forsøge at lave noget samarbejde med medicoteknikere. | |
| Jessen orienterede om at medico-teknikere tidligere ikke ønskede nogen tilknytning til DSMF, men han pointerede vigtigheden af dialogen. | |
| Begrebet autorisation blev igen nævnt. | |
| Med hensyn til økonomien i disse møder, vil det være muligt at søge DSO om støtte. | |
| ad 15. | Forslag til nedsættelse af udvalg til udarbejdelse af fælles uddannelsesretningslinier for personalegrupperne mouldassistenter, radiografer, dosisplanlæggere, dosimetrister, elektronikteknikere m.v. |
| I forlængelse af et cheffysikermøde, og som konsekvens af at elektronikteknikere ikke har fået deres uddannelsvejledning godkendt fra Sundhedsstyrelsen, foreslås der nedsat et lille udvalg, der skal tage sig af uddannelsen af ovennævnte personalegrupper. | |
| Den nye acceleratorbekendtgørelse samt indførelse af lønstruktur er også med til at gøre en godkendt uddannelsesstruktur nødvendig. | |
| Jesper Carl foreslog, at der blev nedsat et lille udvalg på tre personer, som skulle koordinere arbejdet med uddannelsesplanerne. | |
| Bestyrelsen i DSMF blev pålagt, at etablere et sådant udvalg bestående af tre personer, som skal koordinere arbejdet. | |
| ad 16. | Eventuelt |
| Jessen fremkom med et oplæg til en mulig kobling mellem lønstruktur og kvalifikation. Grundideen er at man stiger i løn for hvert uddannelsesniveau. | |
| Niels Ulsø pointerede, at der var blevet mere trivi-arbejde, hvilket medførte, at der var mindre tid til forskning. Der skal flere ressourcer til og investering af både tid og personer, for at der kan udføres forskning. En måde var at fritage en person i 1-2 år fra klinisk arbejde. | |
| Der blev opfordret til at fortsætte diskussionen i Nyhedsbrevet. | |
| Dirigenten takkede for god ro og orden. | |